Referat fra generalforsamling
Tirsdag den 24. februar 2024 kl. 19.00
på Løgstør Parkhotel.

I alt mødte 30 stemmeberettigede medlemmer op. 
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen.  

 

  1. Valg af dirigent 
    Advokat Mogens Kjær er valgt til dirigent.
    Han konstaterede at generalforsamling var lovligt varslet i henhold til vedtægter herunder bl.a. på hjemmeside, infokanal og Facebook.
     
  2. Valg af referent 
    Referent: Kenneth Kajberg 
     
  3. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år og planer for det kommende år
    Formanden Tom Larsen fremlagde beretning for året. Herunder at året har været skelsættende for foreningen. Der har været små fejl, men de forventes at blive reduceret til ganske få i de kommende år. Foreningen har fået en ekstra fiber til signal, som bl.a. sikrer foreningen mod afbrydelser. Foreningen kommer ud med underskud grundet de meget stigende priser på tv-kanalerne fra udbyderne plus at foreningen hertil ikke har fået det antal internet kunder, som bestyrelsen havde håbet.
     
  4. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse 
    Kasserer Jens Hedegård beretter kort om ændring af foreningens revisor. Vores mangeårige revisor Deloitte har opsagt samarbejdet, idet foreningen ikke passede ind i deres nye forretningsstrategi. Foreningens revisor suppleant Åge Grynnerup har derfor revideret dette års regnskab.

    Kassereren gennemgik dernæst regnskabet for 2023, som kommer ud med et negativt resultat. Resultatet skyldes primært de stigende omkostninger til tv-rettigheder, yderligere omkostninger til teknik, men også at foreningen ikke fik de Internet kunder, som der var budgetteret med. Resultatet skal også ses i lyset af, at bestyrelsen i 2023 besluttede, at de reelle stigninger på tv-kanalerne, af konkurrencehensyn, ikke skulle ramme medlemmerne i det første år med egen indkøbte tv-pakker.

    Kassereren forklarer, at det dårlige årsresultat dermed er kommet alle medlemmer til gode.

    Der henvises i øvrigt til selve regnskabet, som blev udleveret på generalforsamlingen og som kan ses på vores hjemmeside.

    Regnskabet blev godkendt med bifald.
     
  5. Forelæggelse af beslutninger truffet af bestyrelsen, som skal forelægges generalforsamlingen 
    Grundet prisudviklingen og en række forhandlingskrav fra Viaplay Group ændres Tv-pakker i indhold og pris til at matche udbud fra vores samarbejdspartner ASOM Net.
    Kassereren gennemgår Tv-pakkerne med de små forskelle i indhold og tilhørende prisændringer, herunder bl.a. at Streamingstjenesten Viaplay Film & Serier, nu tilbydes alle med en af foreningens TV pakker.

    Se punkt 7 for priser på pakker og Indhold. 
     
  6. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne 
    Forslag fra medlemmerne til behandling under dagsordenens punkt 6 skal med forslagsstillerens kontaktoplysninger og underskrift være formanden i hænde senest den 20. februar 2023
    Ingen forslag er modtaget fra medlemmerne.
     
  7. Fremlæggelse af budget til orientering og fastsættelse af kontingent, tilslutningsafgift og andre afgifter 
    Budget og kontingent blev gennemgået af kasserer Jens Hedegaard. Foreningen forventer at komme ud af året med et resultat på kr. 102.000.

    Priser pr. md. på TV og Internet gældende fra 1. april 2024:
    Grundpakke: Kr. 235/md. (nu inkl. Streamingtjenesten Viaplay Film & Serier)
    Mellempakke: Kr. 495/md.
    Fuldpakke: Kr. 725/md.
    Bland Selv 10-Point: Kr. 250/md.

    Internet:
    200/50: Kr. 209/mdr.
    1000/100: Kr. 239/mdr.
    Medlemmer med Internet uden tv-pakke opkræves et foreningsgebyr på kr. 20/mdr.
      
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter 
    På valg er: 
    Jens Hedegaard
    Per Ravn

    Suppleanter:
    Bjarne Mæng
    Rene Steffensen

    Genvalg til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter med bifald.
     
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant
    Aage Grynderup blev valgt som revisor.
    Tom Cortsen blev valgt som revisor suppleant.
     
  10. Eventuelt
    Dirigenten dispenserer GF midlertidigt for at Teknik Ansvarlig Per Ravn kan gennemgå de reelle pakkeændringer i Tilvalgs systemet.

    Spørgsmål fra salen: Kan man se de nævnte ændringer et sted? Per Ravn svarer, at disse vil kunne ses på hjemmesiden snarest muligt.
    Per Ravn informerede endvidere om Streamingtjenesten Viaplay som nu tilbydes som en del af TV-pakkerne. Han informerede om hvordan tjenesten igangsættes af foreningen, samt herunder hvordan man skal forholde sig, såfremt man allerede har abonnement på Viaplay.

    Spørgsmål fra salen: Kan man ikke få pakkerne uden Viaplay? Per Ravn svarer, at det kan man ikke idet Viaplay er en del af den pakkestruktur hos den leverandør, som bestyrelsen har valgt at samarbejde med.
    Per afsluttede Viaplay delen med at fortælle, at de eksisterende ”Tilvalgspakker” fortsætter til eksisterende priser undtaget Viasat Film pakken.

    Spørgsmål fra salen: Hvilken kanal forsvandt fra fuldpakken? Per Ravn svarede, at børnetv-kanalen Bommerang er nedlagt, og derfor fjernet fra pakken. (Kanalen nedlægges af leverandøren.)

    Per Ravn afsluttede sin gennemgang med at forklare de fremmødte, at medlemmer med MixTv pakkerne 2+10 og 2+20 alle vil blive kontaktet direkte af medlemsservice med henblik på, at alle hjælpes igennem overgangen til det nye pointsystem. Herunder tillige at spørgsmål vedr. de konkrete ændringer kan stiles til medlemsservice på tlf. 98674122 eller via mail: mail@logstornet.dk

    Medlem Gert Asmussen vil gerne rose bestyrelsen for hårdt arbejde udført af bestyrelsen såvel som rose hurtige reaktionstider ved henvendelser til medlemsservice.

    Dirigent advokat Mogens Kjær afsluttede dernæst GF med bifald fra salen.